Klang Healing og Gong Bath


 Klang-healing med Syngeskåle

Syngeskålene stammer fra Østen, hvor de har været kendt i ca 4000 år. De har to

forskellige slags toner: Man anslår siden af skålen med en blød kølle. Herved

fremkommer en GRUNDTONE. Herfra kan man fortsætte med at lave OVERTONER.

Overtonerne kan også komme af sig selv, ved at man laver grundtoner på flere forskel-

lige syngeskåle i forlængelse af hinanden.

I Vesten har grundtonerne en grundlæggende og meget større betydning end overtonerne:

Dette kaldes TONAL MUSIK.

I Østen er det omvendte ofte tilfældet, dette kaldes ATONAL MUSIK. Det er de smukke

 og gådefulde toner fra syngeskålene, der  bringer både vores krop og psyke ned i et helt andet

gear og lader os synke ned i en fredfyldt tilstand af ubeskrivelig velvære.


Katten har overgivet sig fuldstændigt til klangene fra syngeskålene!

Klang-healing

Klienten bliver præsenteret for syngeskålene, lægger sig herefter fuldt påklædt  på en massage briks og får sat syngeskåle på kroppen.

Det helt unikke ved syngeskålene ér, at tonerne og vibrationerne synker dybt ind i kroppen. Lyd bevæger sig helt ubesværet igennem væske:

Vores kroppe består af ca 70 % vand. Det mest bemærkelsesværdige er, at lydene også trænger dybt ind i hjernen!

Kroppen og hjernen  skal normalt bruge et pænt langt stykke tid, på at skifte fra hverdags-frekvenser ( Beta-bølger) til Alfa-bølger. Vha. syngeskålene

sker dette skift  fra Beta- til Alfa-bølgelængder på GANSKE FÅ MINUTTER! Klienten bringes i en dyb afspænding, hvor kun de beroligende Alfa-bølger

er aktive.

Som en sten der kastes i vandet og efterlader ringe på overfladen, på samme måde går tonerne ud igennem syngeskålens bund og og synker som lyd-

bølgerne fra et ekkolod ind i kroppen og scanner den for spændinger og blokerede energistrømme. Denne proces virker fuldstændig saliggørende for kroppen

-og som balsam for sjælen!

Under klangmassagen mister de fleste fuldstændigt tidsfornemmelsen. Der er også mange, der oplever deres krop let og vægtløs, som om de svævede

ude i Rummet. Stille og roligt bliver spændinger opløst og et eventuelt stressniveau vil blive betydeligt reduceret allerede efter én behandling.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


53 årig SFO-leder fortæller:


"Jeg var lidt stresset af et stort arbejdspress igennem de sidste par år. Jeg kunne efterhånden ikke rigtig komme ned i gear, hverken i weekender eller på ferier. Samtidig havde jeg gået og opbygget rigtig mange spændinger i skulder- og rygområdet i samme periode. Ydermere var jeg påfaldende rød og hævet omkring det ene øje, sandsynligvis pga. dårligt indeklima på mit arbejde.


Da jeg havde lagt mig op på massagebriksen, fik jeg sat først én, senere to syngeskåle på ryggen. Herefter blev en tredje skål holdt på mine hæle og slået an. Lydbølger steg op igennem mine ben og fyldte hele min krop, arme, hænder og hoved ud. Så blev syngeskålene på ryggen aktiveret. Jeg mærkede hvordan mit åndedræt faldt ned i et dybt og fredfyldt leje.


Det føltes som om der i bunden af syngeskålene sad en omvendt trakt, hvor igennem klangen sank ind i min krop. Jeg kunne mærke, hvordan klangen sank som ringe ned igennem min krop og ligesom scannede den indvendigt. Så mærkede jeg tydeligt, hvordan klangen flere forskellige steder "stødte ind i" noget: Det føltes som små bolde af spændinger. I dét øjeblik klang-bølgerne stødte ind i en "bold" så bristede den og jeg kunne mærke hvordan en spænding forlod min krop!


Det var usigeligt dejligt og befriende! Samtidig følte jeg mig fuldstændig vægtløs og mistede enhver fornemmelse af tid og sted. Det var forjættende, det var en ren velsignelse.


Nu blev en ganske lille syngeskål lagt lige under mit ene øje og aktiveret. Igen kunne jeg mærke hvordan ringe af klang sank ned under hudens overflade,

denne gang ind i mit ansigt. Da jeg lidt senere gik ud og så mig i spejlet, var hævelsen fuldstændig forsvundet, huden var helt blød og havde fået sin naturlige farve tilbage"


Min kommentar: Efter klang-massagen var gløden i klientens øjne helt anderledes: blød og helt i ro. Hendes stemme var ligesom blevet lidt dybere, men nu i et langsommere, mere roligt og afslappet leje.